Feng Shui

Feng Shui

Hvad er Feng Shui?

Hvordan virker det?

Feng Shui , det der mystiske kinesiske noget med at sætte frøer, budda´er,  vand og andre mærkelige ting, 2 ænder i kærlighedshjørnet, farver  etc.


Tja når der er noget man ikke helt forstår, eller kan se så er det nok en eller anden religion el. lign.


I begyndelsen…

Var der ingen mandarinænder, Der var ingen Bagua spejle, Intet kærlighedshjørne i SV, Ingen drager eller frøer.


I begyndelsen var der Yin og yang. De 8 trigrammer og de 5 elementer.

Klassisk ”Ren”  Feng Shui betyder at man indretter med sin egen stil, udnytter energierne i sine omgivelser og ikke at ens hjem ligner et kinesisk supermarked, fyldt med lykkefigurer og symboler.


Feng Shui siges at have den berusende fornemmelse af at være i stand til at skabe ”konger”  tage dig fra fattigdom til rigdom, og opfylde alle dine drømme.


Klassisk Feng Shui er videnskabeligt at kunne benytte dig af energierne i dine omgivelser, med det formål at opnå/ forbedre dine muligheder for at opfylde dine drømme. Ikke ved hjælp af forskellige genstande eller male bestemte farver i bestemte områder.


Det er mere præcist at sige at Feng Shui er kunsten at kunne vurdere kvaliteten af den Qi, energi, som samler sig og har effekt på  vores omgivelser, samt at finde dets potentiale og mangler.


Se det som, at du benytter Feng Shui til at zoome ind på dit WiFi signal fra dine omgivelser.


Da Qi´ens indflydelse i et givent område / beliggenhed, bestemmes af visse mønstre, beregnet ud fra forskellige formler, kan vi benytte os af energiens potentiale i reference til tiden og beliggenheden.


Feng Shui er en gammel metafysisk videnskab med base i Kina. Observationen af kræfterne / energien mellem himmel og jord. Baseret på principperne om Yin & Yang  og de fem elementer. Med tiden er der kommet flere andre metoder til.


Feng Shui kortlægger og benytter de energier, der er i vores omgivelser.


Energier stammer fra naturen eller kan være menneskeskabte.

Vand samler energien, og de fleste ved, at det er dyre boliger som ligger tæt på vand, det være sig hav eller sø, dog er det ikke gældende for alle, der er andre ydre faktorer som spiller ind. Disse faktorer kan også udnyttes uanset om man bor tæt på vand eller ej.


Udfra energiens retninger i din bolig og omgivelser, samt tidsfaktorer kan Feng Shui optimere balancen i dit hjem.


Feng Shui er en viden om at kunne vurdere livskvaliteten for en person. Ved at observere og analysere (beregne) personens bolig og omgivelser.


Optimering af boligen, blokeringer opløses og der skabes balance.

Feng Shui  kan hjælpe os til at skabe harmoniske forhold til andre, fremmer et godt helbred, genopliver energien og kan hjælpe til frugtbarhed. Privat som erhvervsmæssigt kan det tiltrække velstand og succes. Ved at gøre noget ved sine omgivelser kan man ændre livet til det bedre.


Dermed ikke sagt at det betyder at man pludselig bliver rig, fordi man flytter en dør til en mere gunstig placering eller ved at anskaffe sig et akvarium, men man åbner op for muligheden for at tjene flere penge, om end der stadig skal arbejdes for det. Feng Shui hjælper til med at skabe ændringer i livet, men det er ikke et universalmiddel mod alle dårligdomme.